Materialer & Byggesnit

Gældende for Nordsø Basis

Byggesnit

Nordsø Basis

Materialer

Ydervægge, U-værdi center 0,15

30 cm kraftig konstruktion i alt 215 mm isolering i to lag.

Lodret stolpeskellet udført af 45×145 regler med 145 mm isolering kl. 34 mellem stol­perne. Udvendigt monteres 12 mm OSB3 plade som vindspærre samt vindafstivning og herpå 22×95 mm vandret forskalling som underlag og hulrum.

Der afsluttes med lodret specielforarbejdet beklædning i gran med faset kant i dimension 33×145 / 16×95 mm, der monteres efter ”1 på 2 princip” og nederst med skråsnit som drypnæse.

Indvendigt dampspærre monteret på stolpekonstruktionen. Herpå vand­ret 38×68 mm lægte og yderligere 70 mm isolering kl. 37 mellem lægterne. Indvendigt beklædes med 16×115 mm lodrette profilbrædder i gran. På vægge i brusenicher og bag evt. spa-pool monteres 15 mm fibergips. 

Synlige remme under overdækkede terrasser udføres i 90×200 mm limtræ, som afsluttes med aluinddækning på synlige ender. Remme understøttes ifølge stueplan af runde Ø150 mm limtræsøjler m. fodbeslag i galvaniseret stål.

Skillevægge

10 cm kraftig skillevæg opbygget af 38×68 mm skelet og beklædt på begge sidder med 16×115 mm lodrette profilbrædder i gran.
Lydisole­ring­en udført med 70 mm isolering kl. 37. 

Tag, U-værdi center 0,11

50 cm kraftig konstruktion i alt 340 mm isolering i to lag.

Taghældning på 25 grader med loft til kip. 45×245 mm bjælkespær med tilsvarende 245 mm isolering kl. 37 mellem spærene. Diffusionsåbent Duko klassificeret undertag, 25×50 mm klemlister, 45×73 mm taglægter. Udvendigt afsluttes med betontagsten i sort. Indvendigt dampspærre monteret på spærene og herpå påforing af 45×95 mm regler med tilsvarende 95 mm isolering kl. 34 mellem reglerne. Indvendigt afsluttes med 16×115 mm profilbrædder i gran. 

Synlig kipbjælke i limtræ dimensioneret efter husets statik og afsluttet udvendigt med aluinddækning på enderne. Kipbjælke understøttes indvendigt af limtræssøjler som enkelte steder er synlige i huset. Kehlpartier i vinkelhuse er synlige og udføres i limtræ.

Vindskeder udføres med to stk. 21×220 mm brædder i gran, hvor tagstenene skæres ned i det øverste bræt. Sterne afsluttes med 21×145 mm brædder i gran. Der monteres alutagfod samt sorte plast tagrender med nedløb. I alle udhæng samt under overdækkede terras­ser monteres 16×95 mm brædder som underbeklædning. 

Gulvbelægning

I stuer, værelser, entre, gang og køkken udlægges 2 mm gulvunderlag m. dampspærre. Herpå monteres 8x190x1200 mm laminatgulv i Silver Pine plank. 

Specielt for udhus/redskabsrum

Vægge mod hovedhuset beklædes med 12 mm OSB3 plader og isoleres som øvrige ydervægge. Ydervægge i udhuset udføres som stolpeskelet med udvendigt monteret OSB3 plade, forskalling og facadebeklædning som den øvrige del af huset. Stolpeskelettet iso­leres ikke, og der monteres ikke dampspærre, vandret lægte og beklædning indvendigt. Ligeledes isoleres og beklædes tagkonstruktionen ikke, hvorved der ikke monteres dampspærre, påforing og beklædning. Der monteres ikke gulvbelægning. Døren udføres som uiso­leret revledør beklædt på ydersiden som det øvrige hus og monteret med galvaniserede T-hængsler og stalddørsgreb.

Vinduer og døre, U-værdi center glas 0,7

Udvendige døre og vinduer er DVC-mærkede og udføres i fingerskarret limtræ af fyr kernetræ. Oplukkelige vinduer er som udgangspunkt sidehængslede med bremse, men enkelte er topstyrede. Døre udført som enkelt eller dobbelt monteret med dobbeltcylinder og L-formet greb i stål. Alle elementer leveres med 3-lags lavenergiglas med varmkant, U-værdi center 0,7. Under vinduer monteres aluafslutning. 

Udluftning 

Der etableres udluftning i henhold til gæl­­­d­ende regler. I køkken, badeværelse, gæstebadeværelse og bryggers-entre er der udluftningsventil i loft ført over tag. Endvidere emhætte i køkken. I alle værelser etableres udluftning som ventiler i vinduesrammerne. I stuen monteres ligeledes nødvendigt antal ventiler i vinduesrammer efter gældende regler. I bad og bryggers-entre ventilation under døren fra adgangsrummet. I sauna ventilation under døren samt gennem ventil i væg.

Indvendige døre og lister

Indvendige døre udføres som glatte døre modul 8, med bundstykke i hårdttræ. Dørene leveres i hvid og monteres med L-formet dørgreb i stål.

Der monteres 21×119 mm lysninger i fyr omkring udvendige døre og vinduer. 14×65 mm gerigter monteres omkring såveI udvendige døre og vinduer som indvendige døre. Endvidere 14×65 mm fodliste (undtaget badeværelser) samt 15×21 mm skyggeliste.

Inventar

Lækkert inventar fra Svane Køkkenet til køkken, bryggers-entre, badeværelse og gæstebadeværelse.

Elementer udført med 16 mm korpus i spån-plade belagt med hvid melamin. Frisider lakeres i lågefrontens farve eller fineres med træsort svarende til lågevalg.

Alle låger leveres med standardhængsler. Skuffer type Meta cremehvid med metalsider og bund i spånplade belagt med melamin. Skuffer leveres uden softluk og med ¾-udtræk (i badeværelse er skuffer dog med fuldt udtræk og softluk). Stort udvalg i greb.

Til køkken, bryggers-entre, badeværelse og gæstebadeværelse er der et stor udvalg i lågefronter.

Køkken indrettes ifølge stueplan. Underskabe udføres med to hylder eller en hylde og en skuffe øverst som angivet på stueplan. Desuden gryderiste på rulleløb ved ovnen. Vaskeskab leveres m. affaldsposeholder og gummibund. Ovn indbygget i underskab m. skuffe nederst. Tomt skabskorpus for køle/frys. Der leveres en bestikindsats i plast. Overskabe leveres med en hylde. Endvidere overskab for indbygningsemfang med krydderihylde bag låge. Blændsider udføres i MDF, der lakeres i samme farve som lågefront eller fineres i træsort som lågefront. Sokler med front i hvid melamin. 30 mm laminatbordplade (stort udvalg i laminater). Nedfældet vask i rustfri stål. 

Bryggers-entre indrettes ifølge stueplan. Underskabe leveres med to hylder og vaskeskab uden indretning. Sokler med front i hvid melamin. 30 mm laminatbordplade (stort udvalg i laminater). Nedfældet vask i rustfri stål.

Badeværelse leveres med vaskearrangement bestående af underskab med to dybe skuffer i bredde 90 cm eller 120 cm. På skabet monteres meget lækker helstøbt bordplade/vask i hvid. I badeværelser med vaskemaskine monteres der over vaskemaskinen hvid laminatbordplade.

Gæstebad leveres med vaskearrangement bestående af 60 cm bredt underskab uden indretning. På skabet monteres meget lækker helstøbt bordplade/vask i hvid.

Højskab for vandindføring, vandvarmer og fordelerarrangement placeret ifølge stueplan. Skabet leveres uden indretning og med lågefront som matcher øvrige låger i rummet, hvor skabet er placeret.

Udvendigt

Vægbeklædning er imprægneret og males fulddækkende i valgfri farve (Lilje-husets standardudvalg). Sterne og vindskeder er imprægneret og males fulddækkende sort.

Remme, terrassestolper og underbrædder i tagudhæng males fulddækkende i hvid. Døre og vinduer fabriksmales i hvid.

Indvendigt

Væg- og loftbeklædning leveres hvidpoleret  fra fabrik. Skyggelister, udvendige døre og vinduer leveres fa­briksmalet i hvid. Lysninger, gerigter, dørkarme, fodlister, skurelister, limtræsbjælker, limtræsstolper og kehlpartier males i hvid.

Omfatter støbt randfundament til frostfri dybde 90 cm under terræn samt 20 cm lecablok over terræn som tyndpudses. Desuden punktfundamenter for ind- og udvendigt bærende stolper.

Der istøbes nødvendige forankringer samt eventuelle stålsøjler i randfundamentet

Gulve udføres som terrændæk med afrettet sand/gruslag (inkl. afrømning af optil 25 cm muld), 300 mm polystyren isolering kl. 41 samt 10 cm betondæk med istøbt 6015 armeringsnet og klargjort til montage af flydende gulve eller klinker, inklusiv støbning af betonlag i brusenichen. U-værdi center terrændæk gulve 0,11.

Alle nødvendige afløb føres 50 cm udenfor sokkel. Gulvafløb i brusenicher afsluttes med forkromet rist.

I en afstand på ca. 2,0 m omkring fundamentet udlægges komprimeret sand/gruslag til brug som gangareal for håndværkere, der skal opføre huset. Alt afrømmet og udgravet overskudsjord lægges i depot på grunden tæt ved byggefeltet. Evt. bortskaffelse er ekskl.

Vådrumssikring bag klinker i badeværelse og gæstebad. 

På gulve i badeværelse, gæstebad, bryggers-entre, entre og evt. i køkken og gang lægges klinkebelægning. I badeværelser og gæstebadeværelser føres klinken op bag vægbeklædningen. 

På vægge i brusenicher opsættes klinker og lodrette udvendige hjørner afsluttes med alu fliseliste. På vægge bag spa-pool opsættes ligeledes klinker, som afsluttes med alu fliseliste mod den øvrige vægbeklædning. I gæstebadeværelser under 3,25 m2 opsættes klinker på alle vægge i rummet.

Stor valgfrihed i klinker (Lilje-husets standard­udvalg). 

Vandinstallation omfattende indføring af vand og fordeling gennem højskab (mærket V.V. på stueplan) samt montering af el-vandvarmer i skabet. Rør-installation udføres i Pex-rør.

Kvalitetsarmaturer Damixa Space i krom bestående af et-grebs armatur i køkken og bryggers-entre samt et-grebs armatur med bundventil ved håndvaske i badeværelse og gæstebad. I brusenicher monteres termostat­armatur og krom brusehoved på glidestang. 

Til alle badeværelser og gæstebadeværelser leveres toiletpapirholder og 4 håndklædekroge i krom.

Toilet leveres i hvid Clean sanitetsporcelæn med 2/4 l dobbeltskyl samt fresh doserings­løsning i skylleknappen. Hvidt sæde m. softluk.

Der monteres udvendig frostsikret (selv-drænende) vandhane.

I enkelte modeller monteres 140×140 cm hjørne spa-pool med 6 kw varmelegeme, elektro­nisk styring, vand- og luftmassage, auto­matisk vandpåfyldning, tørring og håndbruser m.m. 

El omfatter lys-, ovn-, kogeplade-, opvaskemaskine-, vaskemaskine-, vandvarmer- og varmeinstallation, alt udført ifølge gældende bestemmelser.

Der monteres HPFI beskyttelsesrelæ, gruppetavle og udvendig vandtæt målerkasse. Gruppetavlen placeres indvendigt ifølge stueplan og udføres forsænket med hvid låge. 

Der monteres stikkontakter og lampesteder i henhold til gældende forskrifter. 

Over bordplade i badeværelse og gæstebad monteres spejl i bredde 60 cm, 90 cm eller 120 cm og med to indbyggede LED-lysfelter.

Ved udvendige døre monteres i udhænget kipbare og energibesparende LED-indbyg­ningsspot i grafitgrå alu. I redskabsrum monteres væglampe. Der monteres én udvendig stikkontakt.

Der monteres røgalarm tilsluttet strømforsyning og med batteribackup. 

I badeværelser med spa-pool monteres elektrisk udsugning i loft. Endvidere installation for sauna med ovn og saunalampe samt installation for spa-pool, hvor dette indgår i huset. 

Opvarmning af værelser, badeværelse, gæstebadeværelse og bryggers/entre sker ved termostatstyrede el-radiatorer dimensioneret efter de enkelte rum. Endvidere el-gulvvarme i badeværelse og gæstebadeværelse.

Stue/alrum/køkken opvarmes med energibesparende og svanemærket 6,5 kw luft-luft varmepumpe med placering af inde- og udedel ifølge stueplan. Varmepumpen leveres med 10-graders funktion for grundopvarmning af hele huset i vinterhalvåret. Udvendigt etableres el-installation med sikkerhedsafbryder for varmepumpen.

I højskab placeres stort køle/fryseskab med front i rustfri stål, energi E, brutto 220 l køl og 110 l frys, selvafrimende. 

I underskab placeres indbygningsovn i rustfri stål, energi A med varmluft, minutur og stege­termometer. 

Nedfældet keramisk kogeplade m. touch be­tjening, børnesikring og restvarmeindikator. 

I et overskab monteres lydsvagt indbyg­ningsemfang i sort/rustfri stål m. LED-lys.

Under køkkenbordplade monteres opvaskemaskine m. front i rustfri stål, Energi E.

I badeværelse eller bryggers-entre monteres vaskemaskine, energi D, 8 kg. 1.400 omdr.