LEVERANCEFORMER​

Her hos Lilje-huset tilbyder vi to forskellige leverancerformer; Nøgleklart og MedByg. Du kan herunder læse mere om de to muligheder, og samt hvad din andel i byggeriet vil være, ved valg af de forskellige leveranceformer.

Nøgleklart

Den nøgleklare leverance omfatter samtlige delentrepriser som udførligt beskrevet i materialebeskrivelsen og levaranceomfangs- / udstyrslisten med el, vand og kloak ført en halv meter udenfor huset. Der udarbejdes pris på alle udvendige installationer (stikledninger) for el, vand og kloak i forbindelse med aftalens ind­gåelse og til priser ifølge nærmere aftale.

MedByg

Medbyg

Medbyg leverancen omfatter fundament samt rejsning og lukning af huset som udførligt beskrevet i Materialebeskrivelsen, dog med undtagelser som anført nedenfor.

Følgende arbejder og leverancer skal “Medbyggeren” selv varetage:

Tømrer- og snedkerarbejde

Udvendigt skal ”Medbyggeren” montere den komplette træterrasse samt underbrædder m. underlag i alle tagudhæng.

Indvendigt har Lilje-huset ikke udført noget arbejde. “Medbyggeren” skal selv gøre huset færdigt indvendigt. I hovedtræk omfatter arbejdet at isolere ydervægge og loft første gang samt montere dampspærre på vægge og loft. Påfore loftet med indvendig regel samt isolere anden gang og beklæde loftet. Rejse skillevægge samt påfore og isolere ydervægge anden gang. Isolere skillevægge samt beklæde alle indvendige yder- og skillevægge. Udlægge underlag/dampspærre på gulve samt montere gulvbrædder. Endvidere montering af indvendige døre, inventar, lister mv.

 

Alle materialer til husets færdiggørelse – som nævnt i materialebeskrivelsen under tømrer- og snedkerentreprisen – leveres af
Lilje-huset, und­taget materialer til brug for træterrasser og alt inventar som nøje anført under ”Inventar” i materialebeskrivelsen.

Malerarbejde

Udvendigt leveres remme og terrassestolper, sterne, vindskeder, underbrædder samt den udvendige beklædning formalet og Medbyggeren varetager selv den afsluttende behandling, herunder komplet behand­ling af savsnit og endekanter.

 

Indvendig væg- og loftbeklædning samt indvendige dørkarme leveres færdigmalede. Medbyggeren skal hvidtone limtræshylder, savsnit/endekanter på væg- og loftbeklædning samt diverse lister. Remme, kehler og stolper leveres ubehandlet.

Gerigter, fodlister, skyggelister, hjørnelister, skurelister og lysninger (tilsætning v. vinduer), hemsgelænder og hemsestige leveres formalet.

For ROMANTIK leveres vindueskarm i limtræ som ubehandlet.

Alle materialer til brug for færdigbehandling medleveres IKKE og Medbyggeren varetager selv den afsluttende behandling.

Øvrige delentrepriser

Medbyggeren varetager selv alle øvrige delentrepriser omfattende murerarbejdet, vand- og sanitetsinstallation, el-installation og hårde hvidevarer som nøje anført i materialebeskrivelsen og leveranceomfangs- / udstyrslisten. Således skal Medbyggeren selv varetage entrepriserne i sin helhed, herunder levering af alle materialer til brug for arbejdet.

Andre leveranceformer

Foruden vores to standardleverancer Nøgleklart og Medbyg tilbyder vi naturligvis andre muligheder og kombinationer.

Kontakt således din byggerådgiver, hvis du har ønsker som vores standardleveranceformer ikke umiddelbart imødekommer.

Vidste du, at
træterrasse & varmepumpe
altid er med i prisen​?

Vind 2 stk. canvas stole

Bestil et gratis grundtjek og deltag i konkurrencen
om 2 stk. Børge Mogensen Canvas stole.
Du
 får stadigvæk kr. 35.000 i rabat til ekstra tilvalg.