Dansk Kvalitet

Lilje-huset A/S er en af landets førende udbydere af fritidshuse i træ. Vi er specialiseret i såvel udvikling som salg og byggeri af fritidshuse til private forbrugere i totalentreprise, men tilbyder også Medbyg løsninger, hvor kunden selv varetager dele af arbejdet.

Lilje-huset A/S drives med udgangspunkt i håndværksmæssige traditioner og leverer derfor et fritidshus med en flot kvalitet og finish. Selve driften og styringen ligner dog ikke en typisk håndværksvirksomhed, da vi som totalleverandør har sat hele processen i system. Fra salg til byggeansøgning fra projektering til aflevering – og altid med kunden i centrum.

LukLæs mere

Tryghed

Lilje-huset A/S tilbyder tryghed i dit byggeri. 4000 opførte Lilje-huse siden 1970 taler sit eget sprog. Vi har herigennem opnået en usædvanlig stor erfaring og ekspertise i opførelse af fritidshuse og sommerhuse. Vi arbejder seriøst og professionelt med opgaven fra start til slut og vægter kvalitet højere end kvantitet.

Lilje-huset A/S er en veldrevet, velkonsolideret og yderst solid virksomhed, der er totalt selvfinansierende. Vi er selv meget stolte af at have opnået den højeste kreditværdighed AAA fra Bisnode, hele 10 år i træk. I 2017 modtog Lilje-huset A/S guld diplomet fra Bisnode, som én ud af 389 danske virksomheder.

DOWNLOAD KREDITVURDERING

 

LukLæs mere

Referencer

På vores permanente udstillinger fremviser vi 8 forskellige huse. Her har du muligheden for at komme helt tæt på et Lilje-hus og opleve den flotte kvalitet i et unikt, tidløst og fremtidssikret design. Vi henviser naturligvis gerne til huse under opførelse eller allerede opførte huse, så du kan se et Lilje-hus i dets naturlige omgivelser. Af sikkerhedsmæssige årsager og ikke mindst af hensynet til vores kunder fremsender vi dog ikke komplette referencelister.

På konkret forespørgsel oplyser vi adresser på nyopførte huse eller huse under opførelse i netop dit område. Vi kan også henvise til specifikke hustyper, som ikke kan ses på vores udstillinger.

LukLæs mere