
Skal du bygge sommerhus eller fritidshus?
Vi bygger fritidshuse – selvom vi også kalder husene for sommerhuse. Og hvorfor gør vi så det?
Historisk er sommerhuset kun tiltænkt brug i sommermånederne hvor temperaturen er høj nok til at holde huset varmt. Efter oliekrisen i 70’erne blev det ved lov bestemt at sommerhuse skulle isoleres, og pludselig var sæsonen forlænget og begrebet fritidshus vandt sit indpas. I hvert fald inden for branchen.
De fleste kalder det stadig et sommerhus, men et Lilje-hus kan snildt bruges hele året. Husene er velisolerede og det er derfor intet problem at holde varmen, selv i de koldest vintre. Mange bruger fritidshusene til højtider, som jul og påske, hvor familier samles og nyder tiden væk fra hverdagens stress og jag.
Kan man så bo i huset hele året.
I princippet, ja! Du kan sagtens bo i huset hele året rundt. MEN der er nogle
regler lige præcis omkring det.
Du må bo i dit sommerhus hele året, hvis du opfylder et af disse krav:
- Du har ejet dit sommerhus i ét år og er enten førtidspensionist, efterlønsmodtager, modtager af fleksydelse eller over 60 år og gået på pension.
- Du har et hus, der lovligt blev anvendt til helårsbeboelse, da området blev til sommerhusområde.
- Du har fået dispensation af kommunen, hvor sommerhuset ligger i.
I Danmark må du som udgangspunkt kun bo i dit sommerhus i sommerhalvåret, dvs. fra 1. marts til 31. oktober. I vinterhalvåret, fra 1. november til udgangen af februar, må du ikke overnatte i dit sommerhus, bortset fra under kortvarige ferieophold.
Vores byggerådgivere er altid klar til at hjælpe dig videre fra drømme til starten på et godt byggeri af dit nye sommerhus / fritidshus.
Du kan finde byggerådgiveren nærmest dig lige her.
(Kilder: https://boligejer.dk/sommerhus og https://www.borger.dk/bolig-og-flytning/Ejerbolig/Sommerhus)
Få Kataloger
Få vores kataloger direkte i din postkasse. Så kan du sidde hjemme i stuen og nyde kaffen, mens du finder jeres nye sommerhus.
